KAFFEKONSULENTENS RÅD
5 trin til opstart af kaffemaskinen efter ferien
Efter ferie eller en længere pause, skal kaffemaskinen ordentligt op i omdrejninger for igen at kunne levere en velsmagende kop kaffe! Følg vores 5 trin til at rengøre og opstarte din virksomheds kaffemaskine efter ferien.
Claus Ryberg,
National salgschef,
BKI Professionel
GUIDE
Sådan opstarter du kaffemaskinen efter ferien
Henover sommerferie, jul eller en hvilken som helst periode, hvor du og dine kolleger ikke er på arbejdspladsen, da holder kaffemaskinen også ferie. Og præcis ligesom os, skal kaffemaskinen ordentligt op i omdrejninger igen for at kunne levere en velsmagende kop kaffe til jer. Få her tjeklisten til at klargøre din kaffemaskine efter ferien.
Det betyder meget for kaffens smag, at din kaffemaskine er ordentligt rengjort. Derfor er det vigtigt, at få maskinen ordentligt startet op med en grundig rengøring, så den igen kan forsyne jer alle med kaffe på kontoret. Vær opmærksom på:
- En maskine, som tilfører mælk til kaffen, skal rengøres ekstra grundigt! – også selvom du gjorde det, inden du lukkede ned.
- Det kan være en god idé at rengøre kaffemaskinen to gange inden opstart.
- Alle nødvendige indvendige dele i maskinen skal også rengøres – særligt de dele, der potentielt er i kontakt med frisk mælk.
- Alle maskiner har godt af at få en gang vand kørt igennem inden brug.
1. Grundig rensning af bryggeenhed og tappehoved
Disse dele skal afmonteres og rengøres grundigt for at fjerne kafferester og olier, som kan blokere vandflowet og påvirke ekstraktionen af jeres kaffe. Ikke nok med at det er nødvendigt for hygiejnen, så er det også nødvendigt for at sikre den gode smag i kaffen!
2. Bruger I frisk mælk i kaffemaskinen?
En kaffemaskine, som serverer frisk mælk i kaffen, skal rengøres ekstra grundigt! Har der været nedetid eller ferie, så rengør mælkesystemtet både ved nedlukning og opstart af kaffemaskinen. Ofte har maksinerne et særligt rengøringsprogem hertil som bør følges.
3. Udskiftning af kalkfilter
Alle kaffemaskiner med manuel vandpåfyldning bør afkalkes efter en længere pause – selv almindelige kolbemaskiner eller automater, der kun leverer kaffe og vand! For alle maskiner med automatisk vandindtag, som er installeret med et afkalkningsfilter, er det en god idé at tappe 1-2 liter vand ud af udluftningshanen inden opstart, da vandet i kalkfilteret har stået stille i længere tid.
5. Er der tekniske problemer?
Nogle gange skal der mere til end rengøring og afkalkning. Hvis du efter ferien møder ind til en kaffemaskine med tekniske udfordringer, kan du altid kontakte vores tekniske afdeling. Så hjælper vi jer hurtigt med at få kaffe i kopperne igen!
Hvis du har spørgsmål til rengøring og opstart af din kaffemaskine, er du også altid velkommen til at kontakte vores tekniske afdeling på:
servicebki@bki.dk eller telefon 86 29 22 99

Ofte stillede spørgsmål om kaffeautomater til erhverv
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om kaffeautomater til erhverv – læs dem her!

Guide til valg af kaffeløsning: Sådan håndterer du 100+ kopper dagligt
Anbefalinger til den store kaffeløsning i større virksomheder – få vores tips her!

Test: Hvilken type kaffe-kollega er du? Og hvad siger din kaffevane om dig som kollega?
Tag vores test og bliv klogere her!
Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag
Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.