Kaffe hvor smag og fællesskab
går hånd i hånd

I den brasilianske region São Sebastião do Paraíso har familier dyrket kaffe med stolthed i generationer. Her indgår BKI, lokale farmere og kaffeeksportøren Ofi i et tæt partnerskab med kaffen som omdrejningspunkt.

Gennem uddannelse i bedre kaffedyrkning og støtte til lokalsamfundet arbejder vi sammen for at optimere dyrkningen og løfte kaffekvaliteten. Målet er, i fællesskab, at skabe grundlag for bedre indtjening til farmene og dermed nye muligheder for mennesker, familier og fællesskaber.

Med BKI Paraíso-serien får I velsmagende single-origin-kaffe. Og I bliver en del af et partnerskab, hvor smag og fællesskab går hånd i hånd.

Vores Paraíso varianter

paraiso kaffebønner

Mellemristet Paraíso
Kaffebønner

En afbalanceret smag med en god fylde og behagelig syrlighed. Smagsoplevelsen afrundes af en skøn eftersmag med fine noter af hasselnød.

100 % ARABICA   •   6/10 INTENSITET

Mellemristet Paraíso
Espresso

En afbalanceret smag med en god fylde og behagelig syrlighed. Smagsoplevelsen afrundes af en skøn eftersmag med noter af kakao og ristede nødder.

100 % ARABICA   •   8/10 INTENSITET

Balanceret single origin kaffe fra Brasilien

BKI Signatur PRO Paraíso består af 100% uvaskede Arabicabønner, og er single origin kaffer dyrket udelukkende af projekets farmere i Paraíso-området i Brasilien. Kafferne har stor aroma, en lang eftersmag, noter af ristede nødder og en frisk og lidt græsagtig syrlighed, som er yderst delikat.

Både helbønner og espressobønner er mellemristede, velbalancerede og passer særdeles godt til den danske kaffesmag. 

 

Det er I med til at støtte

Uddannelse
i god kaffepraksis

Alle farmere tilbydes undervisning i god kaffepraksis – fra arbejdsmiljø og etik til konkrete tiltag i kaffedyrkningen. Vi foretager f.eks. jordbundsanalyser for at vurdere den rette mængde gødning, da et overforbrug er både dyrt for farmerne og spild af ressourcer.

Bedre kaffe & nye muligheder

Bedre kaffekvalitet kan bidrage til højere indtjening til farmene og dermed skabe grundlag for nye muligheder for familierne. I Projekt Paraíso tilbydes farmerne individuel vejledning i, hvordan de kan højne kvaliteten af deres kaffe, f.eks. via bedre processer for plukning, fermentering og tørring.

Næste generation
i centrum

Det kan være svært at motivere unge til at overtage familiens kaffefarm. Vi tilbyder undervisning i moderne kaffedyrkning og praktikforløb for unge med interesse for landbrug. På de lokale skoler støtter vi undervisning for børn om værdien af selv at dyrke afgrøder - f.eks. gennem dyrkning af grøntsager i skolehaven, kompostering og undervisning om vand som naturressource.

Små skridt mod regenerativ kaffedyrkning

Vi tilbyder alle farmere undervisning i regenerative dyrkningsprincipper, og de, der er klar, begynder nu at tage de første skridt i praksis. De planter f.eks. bunddække mellem kaffebuskene, som tiltrækker gavnlige insekter, der kan bekæmpe skadedyr, og de planter lætræer omkring markerne, der holder på jordens fugtighed i tørkeperioder og modvirker jordskred i regntid.

Bionedbrydnings-
anlæg & sikker affaldshåndtering

Med installation af 18 bionedbrydningsanlæg i området har farmerne mulighed for at producere deres egen organiske gødning. Derudover hjælper vi med at facilitere affaldssortering og fælles emballageindsamling, så affald fra farmene håndteres forsvarligt.

Rent drikkevand
til skolerne

Rent drikkevand er afgørende for skolebørns sundhed. Derfor har vi installeret vandrensningsanlæg på to lokale skoler, så børnene har adgang til rent drikkevand i skoletiden.

“Jeg havde aldrig hørt om aerob fermentering
– nu er min kaffekvalitet i top!”

Gusthavo Lemos er en del af vores Projekt Paraíso i Brasilien og én af de kaffefarmere, som med dedikation og åbenhed har skabt mærkbare resultater i både koppen og på sin farm.

“Sidste år deltog jeg i Paraíso projektets tilbud om konsultationer i kaffekvalitet og efterhøstprocesser. Det var fantastisk! Her fik jeg ny viden, som hjalp mig med at planlægge og forfine vores processer på farmen, og jeg lærte en masse om forarbejdningen af kaffe, bl.a. aerob fermentering - noget jeg aldrig havde hørt om før.

I år brugte jeg for første gang teknikken, og min kaffe opnåede en cuppingscore på 86,9 point! For mig er det et direkte resultat af projektets arbejde, som har givet os viden og nye måder at arbejde med vores kaffe på.”


En cuppingscore over 80 klassificerer kaffen som "specialty  coffee". Gusthavos score på 86,9 vidner altså om fremragende kaffekvalitet!

Kontakt os for
uforpligtende tilbud

Uanset om I har specifikke ønsker til kaffen der skal i jeres kaffemaskine, eller om I står og mangler en helt ny kaffeløsning, er I altid velkomne til at kontakte os. Så hjælper vi med at skræddersy den helt rigtige løsning til jer.

Kontakt os på +45 8629 2299 / info@bki.dk eller udfyld formularen her.

Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

*Obligatorisk