Vi er ikke så vant til at bruge vores kaffe i det salte køkken, og det er lidt en skam, hvis du spørger os.
Kaffens syre, bitterhed og fine nuancer, kan nemlig godt være en spændende smagsgiver i eksotiske retter såvel som alle familiens middagsfavoritter! Lidt kaffegrums i rugbrødet giver fylde og en god fugtighed til brødet, mens lidt kold restkaffe i din chili con carne giver den endnu mere dybde og velsmag.