Når tempo og volumen stiller krav til kaffen
Vingsted er et konferencecenter i naturskønne omgivelser tæt på Vejle, med plads til alt fra små møder til arrangementer med op mod 1.000 gæster. Med ca. 100.000 gæster gennem huset hvert år er kaffe ikke bare en service, men en vigtig del af oplevelsen. Det stiller helt konkrete krav: høj hastighed, stabil drift og en løsning, der fungerer – hver gang.
“Maskinerne skal være pålidelige, så vi ved, at de bare spiller hele tiden. Når vi har så mange gæster, er det vigtigt at stå op om morgenen og vide, at kaffeløsningen sidder lige i skabet,” fortæller Knud Pagh, der er restaurantchef i Vingsted.
En effektiv og velsmagende instantløsning
Hos Vingsted er den primære kaffeløsning baseret på instantmaskiner. Det er den optimale løsning for konferencecenteret, fordi den leverer den nødvendige hastighed og kapacitet i en hverdag med mange gæster.
Rundt ved mødelokalerne er der således placeret Animo OptiVend-maskiner, som sikrer, at gæster hurtigt og nemt kan få en kop kaffe uden ventetid. På maskinerne har de vores BKI Signatur PRO Classic Instant kaffe. En særdeles velsmagende, mørk, rund og fyldig kaffe af Rainforrest Alliance certificerede bønner.
Resultatet er en instantløsning, der kombinerer:
- høj hastighed
- driftssikkerhed i hverdagen
- god smag i hver eneste kop
Supplerende løsninger
til hele huset
Ud over instantløsningen anvender Vingsted også andre kaffetyper og maskiner, hvor det giver mening.
I restauranten står en fuldautomatisk WMF 1500F helbønnemaskine, og i køkkenet håndteres større mængder kaffe via bryggeanlæg. Til begge dele anvendes BKI Paraíso kaffe, som helbønner og espresso i restauranten og som formalet kaffe i køkkenet.
Kombinationen af forskellige kaffemaskiner sikrer, at kaffeløsningen matcher både tempoet i mødeområderne og behovet for en mere eksklusiv kop kaffe i andre dele af huset.
Driftssikkerhed,
man kan regne med
Når der er mange gæster i huset, er der ikke plads til usikkerhed. Kaffeløsningen skal bare fungere, siger Knud Pagh:
“Det er vigtigt for os, at maskinerne har et godt flow, og at hastigheden er høj, så gæsterne ikke skal stå i kø. Her går der cirka 5-6 sekunder, og så er vi videre,”
Netop her fremhæver Vingsted samarbejdet med BKI Professionel som afgørende. For i en hverdag med mange gæster er der ikke plads til nedetid:
“Jeg ved, at ligegyldigt hvad der sker, så kan jeg ringe og få den hjælp, jeg skal bruge – om det er klokken 7 om morgenen eller klokken 10 om aftenen. Det er noget af det, jeg sætter allermest pris på. Jeg kan jo ikke stå med 800 gæster, der ikke har noget kaffe.”
Et samarbejde, der skaber tryghed i hverdagen
For Vingsted handler samarbejdet med BKI Professionel i høj grad om tryghed. Om at vide, at løsningen fungerer, og at hjælpen er lige ved hånden, hvis behovet opstår. Det gør det muligt at fokusere på det vigtigste: gæsterne og deres oplevelse hos Vingsted.
Er du klar til en snak?
Når du vælger en ny kaffeløsning for din virksomhed, er der mange spørgsmål at tage stilling til:
- Hvilken kaffesmag foretrækker vi?
- Hvor meget kaffe drikker vi?
- Vil vi helst have frisk mælk?
- Hvordan skal vores kaffeøkonomi se ud?
- Hvor meget tid har vi til at vedligeholde og rengøre maskinen?
- Hvad er vigtigt for os, når vi vælger kaffeleverandør?
Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kolleger, kunder og samarbejdspartnere.
Kontakt os på +45 8733 6170 / info@bki.dk eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.