KAFFEKONSULENTENS RÅD

Forkæl dine kolleger med BKI-kaffe fra stempelkande

Server kaffe fra stempelkander som supplement til din kaffeløsning, og nyd en ekstra god kop kaffe til møder og når I har gæster.

Søren Meng Nordby,
Divisionschef,
BKI Professionel

forkæl kollega med stempelkande kaffe

​Selvom kaffen er vigtig hver dag, er der nogle gange behov for at gøre lidt ekstra ud af det. Måske til et særligt vigtigt møde, til at skabe lidt forkælelse i travle perioder eller måske blot til at pifte en ganske almindelig arbejdsdag op.

Den ekstra kaffeforkælelse kan du skabe med stempelkaffe. Du kender sikkert stempelkanden allerede – måske fra dit eget hjem. Men den er lige så god at finde frem på arbejdspladsen.

Skab hygge og variation med stempelkande

Smagen af stempelkaffe er en anden end kaffen fra en mere klassisk kaffeautomat, og nogle synes formentlig, den er bedre. Uanset hvilken kaffe, man er mest til, så giver stempelkaffen et alternativ til den klassiske firmakaffe, og det er de færreste, der ikke kan lide muligheden for variation i den daglige kaffe.

Udover en anden smag, så skaber det et hyggeligt element at samles om en stempelkande, at opleve kaffeduften brede sig i rummet – og måske endda tage sig en kort pause fra arbejdet, mens kaffen trækker inden stempling. 

Det er muligt, at stempelkanden kun skal findes frem i helt særlige situationer, men det er altid en fornøjelse at skænke kollegaer en frisk kop kaffe, der er kræset lidt ekstra for.

forkæl dine kolleger med kvalitets stempel kaffe

Forstærk smagsoplevelsen og kvalitetsfølelsen med stempelkaffe

Byd gæster og kollegaer på friskbrygget kaffe på stempelkander. De får en fantastisk smagsoplevelse, duften bidrager til den gode atmosfære og den samlede kvalitetsfølelse - af kaffen og af jer.

lækker kaffe fra stempelkande i glas
god kvalitetskaffe fra stempelkande i keramik kop på bøger

Sådan brygger du den bedste kaffe på stempelkande

Når der brygges kaffe på en stempelkande, er metoden helt simpel, og det er let og hurtigt at brygge en god kop kvalitetskaffe.

Her er et par tommelfingerregler, der er gode at arbejde ud fra:

Sørg for den bedste vandtemperatur
Den optimale vandtemperatur er 93-96 grader, men det er sjældent praktisk at skulle finde termometret frem. Derfor er det et godt tip at lade din elkedel stå i 2 minutter, fra vandet er kogt, til du hælder det over kaffen.

Hæld vandet optimalt
Når du hælder vandet over kaffen, skal du helst ramme al kaffen. Hæld derfor i stille og rolige cirkler.

Stempl kaffen på det rette tidspunkt
Når vandet er hældt over kaffen, skal du lade bryggeprocessen ske naturligt i ca. 3,5 minut, før du bryder stempler eller rører rundt. På den måde samler kaffen sig nemlig i toppen, og det er her, den optimale brygning sker.

Drik kaffen, når den er bedst
Drik helst kaffen fra stempelkanden med det samme den er klar – eller hæld den over i en termokande. Kaffen brygger nemlig videre, så længe den står i stempelkanden.

Rengør altid stempelkanden ordentligt
Hvis der er kaffegrums tilbage i kanden, kan det ødelægge smag

Sådan gør du, trin for trin

  • Hæld 28 gram grovkværnet kaffe i stempelkanden.

  • Hæld 5 dl vand over kaffen.

  • Lad kaffen trække i ca. 3,5 minut.

  • Bryd derefter overfladen med en spiseske og rør rundt, så kaffen synker til bunds.

  • Fjern grums og hvidt skum i overfladen.

  • Sæt filter og låg på og pres ned, indtil du når bunden.

  • Nyd din varme stempelkaffe.

Find den perfekte kaffe til din virksomheds stempelkande

Der er tre primære ting, du skal tænke over, når du vælger kaffe til stempelkanden på dit arbejde.

Kværn dine helbønner selv
Først og fremmest bør du købe hele kaffebønner frem for formalet kaffe, da det giver den bedste smagsoplevelse. Derudover kan du på den måde også selv tilpasse malingsgraden.

Vælge den rigtige type bønne
Vær opmærksom på at vælge kaffebønner til filterkaffe, da de vil sikre en bedre smag i stempelkanden. Espressobønner vil derimod give en kraftig og bitter smag, fordi de er beregnet til professionelle espressomaskiner eller mokkakander.

Find den rette ristningsgrad
En lysristet kaffe giver en mild og rund kop kaffe, når den brygges på stempelkande. Kan I godt lide en lidt mere kraftig kaffe, bør I gå efter mellemristede kaffebønner.

Til jer der vil prøve kræfter med stempelkander, anbefaler vi jer at gå på opdagelse i vores kaffesortiment fra Mountain. Her finder du et væld af lys- til mellemristede helbønner af fineste kvalitet fra de bedste kaffeplantager verden over. 
 

Højlandskaffe fra Mountain

Kværn bønnerne perfekt - hver gang

Den perfekte kande stempelkaffe kræver en grovkværnet kaffe, hvor bønnerne males til ca. samme størrelse som groft salt. Det er i modsætning til traditionel filterkaffe, hvor man typisk anvender finmalet kaffe.

Den grovkværnede kaffe er god til stempelkanden, fordi den er i kontakt med vand i lang tid. Hvis kaffen er for finmalet, er der risiko for, at kaffen bliver for bitter.

Hvis du ovenikøbet kan sikre kun at male den helt rette mængde kaffe, kommer du ikke meget tættere på den gode stempelkaffe.

Med den intelligente kaffemølle fra Malykke kan du placere din stempelkande i kværnen, hvorefter den automatisk vurderer størrelsen på kanden, og kun kværner den mængde kaffe, du skal bruge.

Mal bønnerne til din stempelkaffe lige inden brygning, og du og dine kollegaer vil få en frisk, velsmagende kop kaffe med en skøn duft.

Er du interesseret i at høre mere om vores udvalg af stempelkander og -kaffe, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.

Malykke kværn til stempelkander

Med den intelligente kaffemølle fra Malykke kan du placere din stempelkande i kværnen, hvorefter den automatisk vurderer størrelsen på kanden, og kun kværner den mængde kaffe, du skal bruge. Stempelkanden hænges op på pinden, møllen identificerer selv kandens størrelse og maler den forprogrammerede mængde kaffe på 4-8 sekunder.

Kværnen har justerbar dosering, formalingsgrad samt motorhastighed. Kan anvendes med de fleste stempel-kandetyper.

  • Automatisk kværn til stempelkander - doserer altid korrekt
  • Friskkværnet kaffe på 4-8 sekunder
  • Brugervenlig menu med baggrunds-belyst display
  • Fås også med poseholder til hjemsalg

Populære blogindlæg

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Hvordan smager Paraíso kaffen? Og hvilke fordele er der for dig og farmene? Læs vores kaffesmagers og kaffekonsulents anmeldelse af BKI Paraíso Kaffe.

Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag

Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Bekræft at du har læst om vores behandling af persondata. Læs mere her.