3 vigtige tommelfingerregler for vedligehold af kaffemaskinen på din arbejdsplads
1. Øg oppetiden og forlæng levetiden for kaffemaskinen med løbende rengøring
En ren og vedligeholdt kaffemaskine holder i flere år og er derfor en bedre investering – og du undgår samtidig for mange nedbrud, hvor dine kaffetørstige kollegaer eller kunder går forgæves til maskinen.
Din løbende rengøring bør som hovedregel indebære rengøring af mixerskåle, brug af rensetablet og rens af kalkfilter.
2. Skab en appetitlig og hygiejnisk kaffeoplevelse med udvendig rengøring
En kaffemaskine med pletter, krummer og gammelt grums skaber ikke en god og appetitlig kaffeoplevelse for kaffedrikkerne på din arbejdsplads. Derfor er den ydre rengøring af maskinen og miljøet omkring maskinen vigtig.
Derudover er den udvendige rengøring også vigtig for hygiejnen. Mange forskellige personer bruger maskinen i løbet af dagen, og derfor er den ydre rengøring med til at mindske risikoen for spredning af bakterier og virus.
Udvendig rengøring af kaffemaskinen bør ske hver dag.
3. Undgå opbygning af bakterier og sikr en velsmagende kop kaffe med indvendig rengøring
Når du har spist mad af en tallerken, vasker du den altid op, før du bruger den igen. Det samme bør du gøre med din virksomheds kaffemaskine, da kaffe også er en fødevare. Aflejring af olie fra kaffebønnerne skal fjernes, da det ellers giver smag til brygningen og dermed kaffen.
Har din kaffemaskine en friskmælksbeholder er den hyppige indvendige rengøring endnu mere vigtig, da der hurtigt dannes bakterier – og det medfølgende skimmel og mug har stor negativ indflydelse på kaffesmagen.
Indvendig rengøring som tømning af grumsbakke og mælkebeholder bør ligeledes ske hver dag.
Følg altid anbefalingerne fra din kaffeleverandør
Ikke alle kaffemaskiner er ens. Derfor er det vigtigt, at du altid følger anbefalingerne til rengøring fra din kaffeleverandør.
Har du spørgsmål? Kontakt os endelig, og så finder vi sammen ud af, hvordan du kommer godt videre med den optimale vedligeholdelse af kaffemaskinen på din arbejdsplads.
Din firmakaffes vej fra bønne til kop - læs her
Fra kaffebærret bliver plukket, til det ender i din firmakaffekop, har det været på en lang og spændende rejse. Tag med på turen her.
Guide: Daglig og grundig rengøring af kaffemaskinen i virksomheden
Daglig rengøring og periodisk hovedrengøring af kaffemaskinen er helt afgørende for den gode kop kaffe. Bliv klogere på korrekt rengøring her.
Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe
Hvordan smager Paraíso kaffen? Og hvilke fordele er der for dig og farmene? Læs vores kaffesmagers og kaffekonsulents anmeldelse af BKI Paraíso Kaffe.
Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag
Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.