KAFFEVIDEN

Mountain: Smagen af kaffe jorden rundt

Der dyrkes kaffe i mere end 80 lande langs Ækvator. Og fordi kaffe tager smag af vind og vejr, jordbundsforhold, solskinstimer og meget mere, så tager din kaffe også smag af sit oprindelsesland!

I BKI Professionels premiumserie, Mountain, finder du en lang række single origin kaffevarianter fra rundt omkring i verden. Så tag på en spændende smagsrejse sammen med os!

verdenskort viser smagen af kaffe jorden rundt

Mountain Brasil Kaffe

Mørkristet arabica 
Flot og blød krop
Rene noter af frugt og chokolade

Brasilien er verdens største kaffeproducent

Brasilien

Brasilien er verdens største kaffeproducent. Det var også her, at Svend Mathiesen, grundlæggeren af BKI, opstartede sin første import af kaffebønner - deraf navnet Brasil Kaffe Import. I 1920 dyrkede Brasilien faktisk 80% af al verdens kaffe, og selvom den andel i dag er nede på ca. 35%, så har udkommet af den årlige høst fortsat enorm indflydelse på verdensmarkedets kaffepriser. 

80% af al kaffe, der dyrkes i Brasilien, er Arabica bønner, og selvom man her kan finde brug af et væld af forskellige behandlingsmetoder, er Brasilien særlig kendt for vasket arabica kaffe (våd metode) med en blød og rund smag, samt naturlig kaffe (tør metode) med en behagelig sødme, en mild syre og mellem fylde. 

Indonesien/Java

Teknisk set er Javakaffe en betegnelse for kaffe dyrket på øen Java. I dag er grænserne dog visket ud, og man bruger nu betegnelsen om al kaffe, der produceres i Indonesien, hvilket udgør ca. 7% af verdensmarkedet. 

Ca. 90% af al kaffe fra Java er robusta kaffe af høj kvalitet, som primært vaskes. Kaffen har generelt en lav syrlighed, en tung krop og blide nøddeagtige toner. Denne type Javakaffe er særlig populær til espressobønner og blends, da den giver kaffen en god fylde og en flot crema på espresso. 

Mountain Java Mørk

Blend fra Indonesien, Brasilien og Colombia 
Kraftig og fyrig
Noter af mørk chokolade og brændte mandler

Colombia

Colombia står ca. for 6% af verdens kaffeproduktion. Colombias mange bjerge skaber store klimatiske forskelle, og giver derfor kaffen forskellige kvaliteter alt afhængig af, hvor i landet den er dyrket. Man dyrker og producerer dog udelukkende vasket arabica kaffe i Colombia.

En stor del af landets bedste bønner dyrkes på bjergskråninger omkring hovedstaden Bogotá. Her er jorden fed og rig, og højderne gør luften fugtig. Tilsammen skaber det de optimale forhold for kaffedyrkning.

Kaffe fra Colombia er ofte med høj syre, stor fylde og blomstrede og frugtige noter, som særligt fremhæves i lys- og mellemristede bønner. 

Mountain Santos Colombia

Blend fra Colombia og Brasilien 
Balanceret fylde og let tør smag
Fin, syrlig og lang eftersmag

Colombiansk kaffe
Kenyansk kaffe

Kenya

Kenya producerer mindre end 0,5% af al kaffe i verden. Men hvad de mangler på kvantitet kompenserer de derimod for i kvalitet. Kenyansk kaffe er af meget høj kvalitet, og den er karakteriseret ved en komplet og kompleks smagsoplevelse. Mount Kenyas skråninger er optimale til kaffedyrkning, ligesom den karakteristiske røde og lerholdige jord i Kenya, rig på jern og aluminium, giver kaffen sit helt eget særpræg.

Kenyansk kaffe kendetegnes som meget aromatiske og næsten saftige i deres smag. De har ofte en intens syre, en fyldig krop og tydelige nuancer af solbær og citron. 

Al kaffe fra Kenya er arabica bønner, hvoraf det meste er vasket. I Kenya rangerer man desuden kaffe efter størrelse og kvalitet, hvoraf den fineste klassificering er AA. Dette betyder ensartede, store og hele bønner uden fejl og derfor en meget fin kvalitet og smag.

Mountain Kenya AA

Lysristede bønner af fineste kvalitet
Fyldig kaffe med høj syre
Tydelige noter af solbær og citrus

Etiopien

Etiopien regnes normalt for kaffens og arabica bønnens hjemland. Her findes et væld af forskellige kaffesorter, mange dyrkes vildt, og reelt har man endnu ikke det fulde overblik over plantediversiteten - for man finder til stadighed nye sorter! Kaffe er en af landets største eksportvarer, selvom produktionen i stor udtrækning foregår uden moderne hjælpemidler. Etiopien står for ca. 5% af verdensmarkedets kaffe.

Etiopisk kaffe opfattes af mange som noget af den fineste kaffe, der findes, grundet kaffens store diversitet og unikke smag.

Etiopisk kaffe er kendetegnet ved elegante og klare kaffer med en forfinet syre og tydelige blomster, urte- og citrusnoter. Særlig kendt er eks. kaffe dyrket i områderne Sidamo og Yirgacheffe.

Mountain Etiopisk Sidamo

Lysristede kaffebønner fra Sadimo-regionen
Vinøs og frugtig med noter af blåbær
Syrlig og blød krop

etiopisk kaffe

Guatemala

I Guatemala dyrkes kaffen i den sydlige del af landet, som har kyst mod Stillehavet. Terrænet er meget kuperet og består af både bjerge og vulkaner, ligesom her er mange mikroklimaer, der skaber et stort spænd i kaffesmagen. Op mod 98% af al kaffe fra Guatemala er arabica, som oftest vasket. Guatemala står samlet for ca. 2,5% af kaffen på verdensmarkedet.

Smagen kan spænde fra en sødlig og krydret kaffe med noter af kakao og karamel til kaffe med høj syrlighed og tydelige blomstrede noter.

Flere af vulkanerne i Guatemala er stadig aktive, og de jævnlige udbrud er med til at berige jorden, eks. omkring byen Antigua. Herfra er kaffen ofte velbalanceret, krydret og sødlig med noter af eks. kakao, chokolade, nødder og måske endda et røget strejf. 

Mountain Guatemala Antigua

Delikat og velbalanceret krop med høj syre
Røget, krydret og frugtig med chokoladenoter
Lysristet

Mountain Økologisk

Kaffebønner fra Chiapas i Mexico
Sødlig duft, let syre og stor dybde
Elegant og harmonisk 
Lysristet, økologisk arabica

Mexico

I Mexico dyrkes primært vasket arabica kaffe. De fleste kaffeplantager ligger i den sydlige del af landet, i området Chiapas, som ligger ud til Stillehavet. Mexicansk kaffe vinder popularitet i disse år og udvikler sig til mere og mere specialiserede markeder.

Mexicansk kaffe kendetegnes for sin sødmefuldhed, blide, milde og harmoniske smag, ligesom noter af stenfrugter og kakao er typisk for Chiapas-området.

kaffe fra peru

Peru

Ca. 3% af verdens kaffeproduktion stammer fra Peru. Det er primært vaskede arabica bønner, der dyrkes på Andesbjergenes skråninger.

Kaffe fra Peru er kendt som afbalanceret kvalitetskaffe med sødlige jord- og urteagtige noter.

Mountain Peru Økologisk

Kaffe fra Chanchamayo-provinsen
Økologisk dyrket på små landbrug
Sødlig og indbydende duft

Jamaica

Nogle af verdens mest prestigefyldte og dyreste kaffesorter dyrkes på Jamaica - heriblandt Blue Mountain. Denne arabica kaffe vokser kun på øens østligste spids og dyrkes i omkring 2.200 meters højde, hvilket gør den til en af verdens højest voksende kaffer. 

Produktionen er meget begrænset og ægte Jamaica Blue Mountain leveres i tønder, der kontrolleres af Coffee Industri Board, inden den eksporteres fra Jamaica.

Blue Mountain kendetegnes for et flot ensartet udseende, en frisk og sødlig duft, en rund smag med nøddetoner og en lang, blød eftersmag.

Mountain Jamaica Blue Mountain

Lysristet, ensartet kaffe
Frisk og sødlig duft
Flot og klar krop med nøddenoter
Blød og mild

Lyst til at vide mere om Mountain kaffe?

Så hop ind på vores brandside omkring Mountain kaffe og lær meget mere om, hvad I kan forvente jer af delikate smagsoplevelser!

Populære blogindlæg

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Hvordan smager Paraíso kaffen? Og hvilke fordele er der for dig og farmene? Læs vores kaffesmagers og kaffekonsulents anmeldelse af BKI Paraíso Kaffe.

Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag

Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Bekræft at du har læst om vores behandling af persondata. Læs mere her.