
Kaffekarameller med hasselnødder
ca. 30 stk. - Tilberedningstid: 1 time
Bløde flødekarameller med et strejf af den gode BKI-kaffe og hele, sprøde hasselnødder. De er vanedannende gode!
Ingredienser
4 dl piskefløde
15 g BKI GULD formalet kaffe
200 g sukker
100 g glukosesirup
50 g hele, ristede hasselnødder
Fremgangsmåde
- Kom formalet kaffe i et te-filter eller lign. og bind knude på. Bring fløde i kog i en tykbundet gryde og tag af varmen. Tilsæt filteret med kaffe og lade den trække heri i ca. 5 minutter. Tag op og klem væden ud, så al den gode kaffesmag kommer med.
- Tilsæt sukker og glukosesirup til fløden og kom gryden tilbage på middel, jævn varme. Lad det koge i 30-40 minutter og rør indimellem. Brug et sukkertermometer til at tjekke hvornår karamellen når en temperatur på 122 grader. Da tages gryden af varmen, og hele hasselnødder vendes i.
- Hæld straks karamellen i en lille form på ca. 10 x 10 cm beklædt med bagepapir og smurt med lidt olie. Lad karamellen køle helt af i køleskab.
- Skær karamellerne ud med en skarp kniv og pak dem ind i små stykker glat madpapir eller cellofan. Opbevares på køl.


Værtindegave?
Pak dine karameller ind i fint papir eller cellofan og giv dem væk som en hjemmelavet og velsmagende værtindegave.
