espressobrownies med valnødder

Espressobrownie med valnødder

ca. 25 stk. - Tilberedningstid: 2 timer

Kaffe og chokolade i skøn forening i en intens og tung brownie med valnødder. Med mokkacreme og sprøde, karamelliserede valnødder på toppen får du en delikat dessert – perfekt til kaffen eller som det søde punktum efter en god middag.

Ingredienser

Brownie
125 g smør
100 g mørk chokolade 70%
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
250 g sukker
¼ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
125 g hvedemel
Et dobbelt shot espresso eller 2 spsk. BKI instant kaffe udrørt i ½ dl kogende vand
100 g grofthakkede valnøddekerner

Mokkacreme
125 g blødt smør
200 g flormelis
20 g kakao
1 tsk. vaniljesukker
1 espressoshot eller 3 tsk. BKI Instant kaffe udrørt i 2 spsk. kogende vand og afkølet.

Karamelliserede valnødder
100 g sukker
25 stk. pæne valnøddekerner

Fremgangsmåde

Brownie

  1. Smelt smør i en gryde og tag af varmen. Tilsæt hakket chokolade og vend i smørret til det hele er smeltet. Stil til side og lad køle ned.
  2. Pisk æg, vaniljesukker og sukker lyst og luftigt. Hæld smør- og chokoladeblandingen i skålen og vend sammen med en spatel.
  3. Bland salt, bagepulver, kakao og hvedemel sammen og sigt i æggeblandingen. Vend forsigtigt sammen. Tilsæt afkølet kaffe og grofthakkede valnødder.
  4. Hæld dejen i en bageform på ca. 20 x 30 cm beklædt med bagepapir. Bag brownien i 20-25 min. ved 180 grader alm. ovn til kagen netop har sat sig, og der ikke hænger dej ved en tandstik.
  5. Køl kagen helt ned i køleskabet, hvorefter den skæres i ca. 25 kvadratiske stykker. 

 
Mokkasmørcreme

  1. Pisk blødt smør sammen med flormelis, kakao og vaniljesukker til det er let og luftigt. Tilsæt afkølet kaffe og pisk den ind i massen. Kom smørcremen i en sprøjtepose og klip et hul på ca. 2 cm.
  2. Sæt en dut mokkasmørcreme midt på hver stykke brownie, på størrelse med en stor 5-krone.

 
Karamelliserede valnødder

  1. Smelt langsomt sukker på en pande til det karamelliserer. Vend valnøddekerner i og vend rundt.
  2. Brug to gafler til at løfte valnødderne op hver for sig og sæt dem på en tallerken el. lignende med afstand. Lad køle af.
  3. Placer inden servering en karamelliseret valnød på hver brownie og pres den let ned i mokkasmørcremen.
  4. Anret de smukke brownies på et flot fad og server.
espressobrownies med karameliseret valnødder

Go nuts!

Prøv at skifte valnødderne ud med andre nødder - mandler, hasselnødder eller pekan? Kun fantasien sætter grænser!
 

espressobrownies på tallerken med valnødder

Flere opskrifter på desserter og kager

Luksus æbleskiver

Luksus æbleskiver

Sprøde æbleskiver med mandler, et mørkt strejf af kaffe og en sød midte af fyldig marcipan. Server med æblekompot og en god kop kaffe.