KAFFEVIDEN

Lav kaffe som en barista: Kendte kaffedrikke

Lær hvordan du laver alle de mest kendte espresso-specialiteter - som en sand barista!  

kopper med lækker bariastakaffe lavet på espresso

Basen: Lav en god espresso

Flere og flere anskaffer sig en manuel espressomaskine til erhverv eller til hjemmet - og man forstår hvorfor! Med denne brygmetode brygger du et intenst og tyktflydende shot kaffe med en fin balance mellen syre og sødme. Den traditionelle italienske espresso er på 6 cl. (kort) eller 12 cl. (lang), og hvis du ikke nyder den som den er, kan du ud fra denne base lave alle de lækre kaffespeciliteter, som du kender fra din barista og caféen! 

Espressomaskinen brygger vha. et højt tryk, der gør det muligt at ekstrahere kaffens aromastoffer optimalt. Når du har anskaffet dig en god espressomaksine, er der mange parametre at skrue på, for at finde frem til den espresso, du synes smager godt. Prøv dig frem efter følgende metode: 

  1. En espresso kræver en meget fint formalet kaffe, der altid bør friskmales. Brug 7-10 gram pr. shot.
  2. Tamp kaffen med et tryk på cirka 20-22 kg. Det svarer til et godt, fast håndtryk. 
  3. Vandet bør instilles til en temperatur på 90-95 grader. 
  4. Den optimale espresso opnås ved, at vandet løber gennem kaffen på 25-35 sekunder. 
  5. Løber kaffen for hurtigt eller langsomt igennem eller smager forkert, tilpasses kaffens formaling, og evt. tampetryk. Eksperimentér så gennemløbstiden optimeres.
  6. Espressoen kan nu nydes rent, eller du kan øve dig i at steame mælk, hvis du vil lave nogle af de kendte kaffespecialiteter med mælkeskum. 

Læs meget mere om hvordan du laver forskellige og populære espressodrikke med mælk nedenfor.

BKI konsulenten taler med chefen fra Horisont
grå og grønne kaffekopper hos Horisont
espressobønner i hænder

Cortado

En cortado består af espresso med en lille smule steamet mælk, serveret så espressoens “crema” stadig ligger hel på toppen af drikken.

Ordet cortado stammer fra spansk og portugisisk og betyder “skåret” (cortar). Navnet hentyder til, at man har skåret den helt skarpe smag af espresso væk ved at tilsætte en anelse varmet mælk. Drikken er populær i Spanien og Portugal såvel som i Latinamerika.

En god ratio mellem espreso og mælk til en cortado er ca. 50 ml mælk oven i kaffen, så den ender på 70 ml i alt. 

Barista laver cortado kaffe
cappuchino i kop med latteart lavet af barista

Cappucino

En cappuccino er en italiensk kaffedrik, der laves af espresso og varm mælk med mælkeskum. Espresso løber igennem og ligger i bunden, derpå den varme mælk, hvor du kan forsøge dig med at lave smuk latteart på toppen. Serveres typisk med rørsukker.

Til en enkelt cappuchino bør du ende på ca. 150 ml. i alt. Det vil sige, at du skal steame ca. 120 ml mælk til blødt mælkeskum. 

Caffe Latte

Den populære Caffe Latte består af én del espresso og to dele lunet, steamet mælk. Så laver du en dobbelt espresso bør du steame ca. 200 ml mælk til et enkelt glas. Café latte serveres typisk i høje glas, så man tydeligt kan se, hvordan den store mængde mælkeskum fordeler sig i toppen af glasset. Her kan du også øve dig at lave smuk latte art på toppen. 

Har du ikke en espressomaskine, kan du også lave den med normal kaffe. Så hedder den dog teknisk set en Café au Lait.

caffe latte i glas lavet af barista
Glas med macchiato lavet af barista

Macchiato

Macchiato er også italiensk og betyder 'mærket' eller plettet', hvilket betyder en espresso 'plettet' med lidt mælkeskum. Det betyder ganske enkelt, at man oprindeligt har taget lidt tørt mælkeskum med en ske og placeret den på toppen som en rund 'plet'.

Dette tilføjer dog ikke særlig meget smag til koppen, og mange steder vil man i dag vælge at hælde lidt mælk i kaffen. Her bruges dog typisk mindre mælk end i f.eks. en cappuccino, så kaffen bliver mere intens. En sådan macchiato vil ende på ca. 50 ml i alt.