
Til 2 personer - Tilberedningstid: 10 min.
Kaffe og lemonade bliver sammen til den lækreste og mest læskende iskaffe at nyde i sommervarmen! Citronernes syrlighed smager nemlig fantastisk sammen med kaffens egen syre og lette bitterhed. Et rigtigt sommerhit.
Ingredienser
1 dl friskpresset citronsaft (saft af 2-3 store citroner)
½ dl rørsukker
isterninger
2 dl afkølet kaffe fra Black Coffee Roasters - Eks. afkølet stemplekandekaffe af Surpreme helbønner el. Espresso Roast kapsler.
citronskiver
Fremgangsmåde
-
Pres saften af citronerne og rør rørsukker heri til opløst.
-
Fordel citronsaften i to glas og fyld godt op med isterninger.
-
Hæld den afkølede kaffe over isen og top med citronskiver.
Nyd kaffelemonaden straks.

Holder I sommerfest?
Skal kaffelemonaden være endnu mere festlig, kan du tilsætte 4 cl. gin til hvert glas for en skøn sommer cocktail.

