blødt og lækkert bananbrød

Bananbrød med mørk chokolade og kaffe

1 brød - Tilberedningstid: 1½ time

Blødt, sødt og lækkert bananbrød fyldt med mørk chokolade, valnødder og smukke prikker af kaffegrums. Nyd i tykke og lune skiver med tandsmør, marmelade eller chokoladepålæg til en god kop BKI-kaffe.

Ingredienser

100 g smør
100 g brun farin
2 æg str. L
4 meget modne bananer
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. fint salt
60 g mørk chokolade 70%
60 g valnødder
½ dl afdryppet kaffegrums af BKI GULD

1 moden banan til toppen
halve valnødder til toppen

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.
  2. Smelt smør i en lille gryde og lad køle til lillefingervarm.
  3. Pisk farin og æg sammen til det er lyst og luftigt. Mos 3 bananer med en gaffel og rør i æggemassen.
  4. Bland hvedemel, bagepulver, natron, vaniljesukker og salt godt og vend forsigtigt i skålen med de andre ingredienser.
  5. Tilsæt grofthakket chokolade og valnødder og vend til slut kaffegrums i dejen.
  6. Beklæd en lille rugbrødsform med bagepapir og hæld dejen heri.
  7. Skræl den sidste hele banan, flæk den på midten og pres de to halvdele let ned i dejen. Pynt også toppen med et par halve valnødder.
  8. Bag bananbrødet midt i ovnen i ca. 45 minutter til det er gyldent, og der ikke hænger dej ved en strikkepind eller lignende.
  9. Løft op af formen og lad det køle på en rist.
bananbrød med kaffegrums og nødder

Go nuts!

Du kan naturligvis skifte valnødderne ud med hvilken som helst anden type nødder, du foretrækker. Prøv også med hasselnødder, mandler, pekannødder - eller måske et miks?

bananbrød med kaffe pyntet med hele bananer på toppen

Flere opskrifter på desserter og kager