Kaffe-emballage med omtanke
Et nyt design dækker over en vigtig nyhed: BKI’s nye kaffeposer er lavet af kun ét materiale og kan genanvendes. Det sikrer både frisk kaffe - og sætter nye standarder i branchen.
Måske har du allerede lagt mærke til det nye udseende på din BKI kaffe? Emballagen har fået et moderne design, der er lige så indbydende som smagen – men det er ikke kun det ydre, der er ændret, fortæller Stine Hededal Mortensen, der er Product Manager i BKI foods, og ansvarlig for implementeringen af de nye kaffeposer.
Klar til EU’s nye emballagekrav
Med EU’s seneste emballageforordning fra februar 2025 er alle producenter blevet ansvarlige for deres emballagevalg. Emballage med lav genanvendelighed bliver nu pålagt afgifter.
– Med vores nye kaffeposer i monomateriale lever vi allerede op til de skærpede krav. Vi håber, at vores indsats kan inspirere andre i kaffe- og fødevarebranchen til at implementere mere miljøvenlige emballageløsninger, siger Stine Hededal Mortensen.
Kaffe kræver avanceret beskyttelse
BKI’s nye kaffeposer er lavet af 100 % PE-plast – også kaldet et ’monomateriale’. Det betyder, at posen består af kun én type plast og dermed er nemmere at genanvende.
Men selv en simpel pose, kan være overraskende kompleks, fortæller Stine Hededal Mortensen:
– Kaffe er en sart fødevare, der hurtigt kan miste sin friskhed, hvis den ikke pakkes korrekt. Emballagen skal derfor beskytte mod luft og samtidig bevare den modificerede atmosfære, vi tilfører posen før forsegling. Det er denne luftblanding, der sikrer, at kaffen holder sig frisk.
Men det kan være svært at sikre, når emballagen også skal kunne genanvendes.Tidligere løste man problematikken med kraftige poser med indvendigt aluminium, eller poser sammensat af flere plasttyper. Men blandingsmaterialer er svære at genanvende, fordi materialerne først skal adskilles, forklarer Stine Hededal Mortensen og tilføjer:
- Derfor er vi enormt stolte af, at vi er lykkedes med en monomateriale-folie, der både beskytter vores kaffe optimalt og gør emballagen nemmere at genanvende. Det er et stort skridt mod en mere cirkulær emballagepraksis.
Om BKI's kaffeposer
Vores emballage i nyt design til BKI formalet kaffe er fremstillet af et mono-materiale, der gør den nemmere at genanvende. Vi har valgt denne løsning for at tage hensyn til miljøet og sikre, at din kaffe bevarer sin friskhed og kvalitet hele vejen til din kop.
Fakta om vores kaffeposer
- Fremstillet af et plast-monomateriale, der er nemmere at genanvende
- Bevarer kaffens friskhed takket være stærke barriereegenskaber der beskytter mod ilt
- Skal sorteres som blød plast – så hjælper du os med at tage hensyn til miljøet
- Gælder BKI EXTRA, BKI ØKO, BKI Guld, BKI MØRK og BKI Morgen i nyt design