KAFFEKONSULENTENS RÅD

Sådan opstarter du kaffemaskinen efter ferien

Efter ferie eller en længere pause, skal kaffemaskinen ordentligt op i omdrejninger for igen at kunne levere en velsmagende kop kaffe! Få her tjeklisten til at rengøre og opstarte din virksomheds kaffemaskine efter ferien.

Claus Ryberg,
National salgschef,
BKI Professionel

Rengøring af kaffemaskine til opstart efter ferie

Sådan opstarter du kaffemaskinen efter ferien

Henover sommerferie, jul eller en hvilken som helst periode, hvor du og dine kolleger ikke er på arbejdspladsen, da holder kaffemaskinen også ferie. Og præcis ligesom os, skal kaffemaskinen ordentligt op i omdrejninger igen for at kunne levere en velsmagende kop kaffe til jer. Få her tjeklisten til at klargøre din kaffemaskine efter ferien.

Sådan giver du kaffemaskinen en hovedrengøring

Det betyder meget for kaffens smag, at din maskine er ordentligt rengjort. Derfor er det vigtigt, at få maskinen ordentligt startet op med en grundig rengøring, så den igen kan forsyne jer alle med kaffe på kontoret. Vær opmærksom på:

  • En maskine, som tilfører mælk til kaffen, skal rengøres særligt grundigt – også selvom du gjorde det, inden du lukkede ned.
  • Det kan være en god idé at rengøre kaffemaskinen to gange inden opstart.
  • Alle nødvendige indvendige dele i maskinen skal også rengøres – særligt de dele, der potentielt er i kontakt med frisk mælk.
  • Alle maskiner har godt af at få en gang vand kørt igennem inden brug.
     
instant kaffe til ren gjort kaffemaskine

Vi har alt til rengøring og vedligehold af din kaffemaskine

De rette rengøringsmidler er et must for at sikre at din kaffemaskine kan lave velsmagende og god kaffe i hverdagen.

kop kaffe med småkage til pausen efter ren gjort kaffemaskine
kvinde laver kaffe på kaffemaskine efter rengjort af BKI tekniker

Husk altid at afkalke din kaffemaskine

Kalk kan både gå ud over maskinen og kaffens smag. Selvom maskinen ikke har været i gang i ferien, kan filtre og dele sagtens være kalket til grundet kontakt med stillestående vand. Vær derfor opmærksom på:
 
Alle maskiner med manuel vandpåfyldning bør afkalkes efter en længere pause – selv almindelige kolbemaskiner eller automater, der kun leverer kaffe og vand!

For alle maskiner med automatisk vandindtag, og som er installeret med et afkalkningsfilter, er det en god idé at tappe minimum en liter vand ud af udluftningshanen, da vandet i kalkfilteret har stået stille i længere tid. Læs mere om, hvordan du opretholder hygiejnen i dit kalkfilter her.

Tjek kaffen og dit tilbehør

Der er naturligvis forskel på, hvor længe I er væk fra arbejdspladsen, men det er altid en god idé at sikre, at kaffen og tilbehøret er friskt, så kaffeoplevelsen er så god som muligt. Vær opmærksom på: 

Kaffe, der har stået åbent, smides væk, og en ny pose åbnes. Dette gælder også kakao, mælkepulver og andre produkter. 

Hvis I har en maskine med hele bønner og f.eks. kakaopulver, skal du udskifte både bønner og kakao fra beholderne og fylde nyt på. 

Tjek holdbarhedsdato på dine øvrige tilbehørsprodukter, og smid de produkter ud, der har overskredet dato. 

Gode produkter til opstart og rengøring af kaffemaskinen

Er der tekniske problemer?

Nogle gange skal der mere til end rengøring og afkalkning. Hvis du møder ind til en kaffemaskine med tekniske udfordringer, kan du altid kontakte vores tekniske afdeling, så vi hurtigt kan hjælpe – og du og kollegaerne snart er sikret kaffe til arbejdet igen. 

Hvis du har spørgsmål til rengøring og opstart af din kaffemaskine, er du også altid velkommen til at kontakte vores tekniske afdeling på:

servicebki@bki.dk eller telefon 86 29 22 99

Populære blogindlæg

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Kaffeanmeldelse: BKI Paraíso Kaffe

Hvordan smager Paraíso kaffen? Og hvilke fordele er der for dig og farmene? Læs vores kaffesmagers og kaffekonsulents anmeldelse af BKI Paraíso Kaffe.

Har du brug for vejledning?
Kontakt os i dag

Om du allerede har svarene eller ønsker hjælp til at finde dem, så sidder vi klar til at tage en uforpligtende snak om jeres muligheder - og finde frem til den helt rigtige kaffeløsning for netop dig og dine kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Ring til os på +45 86 29 22 99 eller udfyld formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Bekræft at du har læst om vores behandling af persondata. Læs mere her.